Byen, hvor Bundesliga-klubben Werder Bremens grøn/hvide farver vajer i gaderne, hvor party-kvarteret kækt har givet sig selv navnet ‘Kvarteret’, og hvor et mangfoldigt bybillede ligger klos op ad traditionsrige dukkehusgader. Mærk byens puls eller lej en cykel og oplev idyllen i udkanten af byen mellem små beværtninger og gårdhaver.
Ostertor-steinweg
Gaden går tværs gennem scenekvarteret tæt på Weser-floden og er det perfekte sted at besøge caféer, se street art og gå på bar. Og husk kun at kalde gaden for Ostertor, hvis du vil passe ind blandt de lokale.
Gaden du ikke vil misse
Ostertor-steinweg
Gaden går tværs gennem scenekvarteret tæt på Weser-floden og er det perfekte sted at besøge caféer, se street art og gå på bar. Og husk kun at kalde gaden for Ostertor, hvis du vil passe ind blandt de lokale.
Biergarten-tour
Øllet flyder selvfølgelig i Bremen som i mange tyske byer, men det gør jo ikke de lokale bryggerier og Biergarten mindre attraktive. Tværtimod. For hvis du er til klassiske tyske øltyper som Kölsch, Weißbier og Helles, så går du ikke forgæves – om din tur så holder sig omkring Weser-foden eller begiver sig videre ud i byens gader.
Lokale ølbryggere

Vidste du ...
… at tyskerne har taget genbrugstanken skridtet videre end i Danmark? Blandt andet sorterer de glas efter tre forskellige farver: Grønt, brunt og gennemsigtigt. Det er vigtig viden, når du for eksempel skal sortere brugte ølflasker.

Das Viertel
Et kvarter, der ganske enkelt bare hedder ‘Viertel’, altså kvarteret. Så meget forventes det, at nabolaget taler for sig selv. Her finder man specialbutikker, vegansk kogekunst, og mere eller mindre fancy barer. Et Instagram-paradis og et af Tysklands hippeste highlights.
Hyggeligt kvarter

Wümme Radweg
Nok er det Weser, der er Bremens store flod – også med egen cykelrute – men ønsker man en mindre befolket en af slagsen, kan man i stedet køre langs den lille flod Wümme. Via små stier følger man den snoede flod fra gårdhave til gårdhave med små butikker og beværtninger langs ruten.
Gør for eksempel stop hos den økologiske gård Kaemena med lokale specialiteter og et gigantisk udvalg af hjemmelavet, økologisk is.
Idyllisk cykelsti

Knoops Park
På mange måder er Knoops Park ikke særlig spektakulær, men den store park i udkanten af byen er et fedt sted at komme lidt væk og bare hænge ud. Når vejret tillader det, er det også det, de lokale gør. Du kan gå en lille tur – eller tage cyklen, hvis du har lejet sådan en – eller bare sprede et tæppe ud og tage en slapper.
Afslapning med de lokale